Claudia og Peter - SEP 2021 060.jpg

PAKKE 4

- HJÆLP TIL PLANLÆGNINGEN & TIDSPLANEN
- PRØVEFOTOGRAFERING
- HELDAGSFOTOGRAFERING
- ALLE GODE BILLEDER REDIGERET I FARVE & S/H

- PERSONLIG FREMVISNING AF BILLEDER
- SLIDESHOW MED MUSIK
- LÆKKERT 30x30cm - 60 SIDERS BRYLLUPSALBUM

Pakken KAN SAGTENS TILPASSES JERES EGNE BEHOV.

EN INVESTERING
I KVALITET

Jeres bryllup er dybt personligt for jer! Og ligesom med så mange andre ting, har vi alle forskellige behov omkring dét der er vigtigt og hvad vi rigtig godt kunne tænke os. Derfor har jeg valgt ikke at have faste timeantal på mine grundpakker. Mine video og fotopakker går nemlig bare fra vielsen til brudevals. Med mig sikrer I jer en forevigelse, af jeres helt egen kærlighedshistorie. En smuk fortælling med hjerte, sjæl og varme. Og ikke mindst et personligt portræt, af hvem I er, sammen. Men hvordan skal jeg kunne fortælle en personlig historie, hvis ikke jeg kender jer? Med andre ord vil jeg rigtig gerne lære jer at kende! Så jeg syntes jo vi skal mødes, over en kop kaffe og en god lang snak om løst og fast - men vigtigst af alt - om hvad jeg kan gøre for jer! 



Som I kan læse jer til her hjemmesiden, så tilbyder jeg bryllupsfilm, bryllupsfotografering, musik og hjælp til bryllupsplanlægningen. Ud fra det, vil jeg rigtig gerne kunne tilbyde jer den perfekte løsning til netop jeres dag. De nedenstående priser er baseret på gennemsnitlige løsninger i højsæsonen og med udgangspunkt på Sjælland. Hvis jeres dag ikke passer ind i de rammer, skal I være mere end velkommen til at smide mig en mail og fortælle lige præcis, hvad I godt kunne tænke jer og så tager vi den derfra! 

HELDAGSFOTOGRAFERING
FRA VIELSE TIL STARTEN AF FESTEN

Det her er selvfølgelig hele fundamentet i hele min forretning. Jeg har fotograferet bryllupper i mere end et årti og jeg har levet af det i snart halvdelen af den tid. For mig er bryllupper min absolutte favorit opgave og jeg syntes der er noget helt magisk i at være med hele dagen. Jeg elsker at fortælle jeres historie fra start til slut og det er jeg rigtig god til!

Som udgangspunkt starter jeg inden vielsen og er med til og med brudevalsen og de første par dansemoves! Jeg lægger vægt på detaljerne og på at få så naturlige billeder i hus, som muligt.
Der er jo ikke noget der på jeres store dag er tilfældigt. Alt borddækning og diverse små detaljer rundt omkring er jo nøje udvalgt. Og definitionen af en god historie ligger i detaljerne.

Anna og Daniel - JUNI 2021 285.jpg
Line og Nicklas - Forlovelse 021.jpg

"Vi er ikke helt vant til at få taget billeder af en professionel. Så vi skal måske bruge lidt hjælp". Det hører jeg fra 9 ud af 10 af mine brudepar. Så det er altså helt normalt at have det på den måde! Det er jo lige præcis også det som er mit job. Alle billeder I kan se på hjemmesiden er jo også bare helt almindelige mennesker, med samme udgangspunkt som jer selv. Og det har jo gået meget godt?

Men for at være helt sikre på at vi giver jer en ro i maven, så napper vi altså en lille "prøvefotografering". Det vil sige en lille kort session, som har det formål, at vise jer at I kan tage det helt med ro, når den store dag kommer. Og I får selvfølgelig også billeder redigeret, fra den her session. Måske skal de bruges til flotte invitationer?

Har I nogensinde tænkt på at, med mindre man har en decideretbryllupsplanlægger, så er vi fotografer faktisk de eneste leverandører, som er med jer hele dagen? Hverken blomsterbinderne, venuepersonalet, bartenderne, præsten osv. er med helt fra klargøringen og til og med brudevalsen. Og hvorfor er det vigtig information?

Jo for vi samler en enorm erfaring sammen, omkring hvordan en bryllupsdag forløber og hvad der er rigtig vigtigt at være opmærksom på. Hvis man så oven i købet har været med som professionel i mange år, har man også et rigtig godt indblik i hvilke øvrige leverendører som gør tingene ordentligt. Og dermed kan vi også hjælpe med at finde den helt rigtige hjælp til f.eks. invitationer og takkekort, band, borddækning, venue osv.

Dvs. at man med den hjælp kan spare sig selv for en masse timers søgning på nettet efter leverandører, man måske ikke engang kan være sikre på opfylder de krav man har. Hvis I hyrer Wonderful Weddings til at hjælp med planlægningen vil det som regel foregå på den måde at vi snakker alle jeres ønsker igennem. Og derfra hjælper jeg så med at finde nogle bud på leverandører, som kan opfylde de ønsker på den helt rigtige måde!

Gør Notes
hyggelig

Som noget helt særligt så inviterer jeg altid til en personlig fremvisning af jeres billeder og video. Det foregår i mit studie i hyggelige omgivelser, med lidt snacks og drikke til.

Jeg er stor tilhænger af at I SAMMEN kan dele oplevelsen, af at se jeres billeder og video første gang, i stedet for i et galleri på jeres telefon på vej hjem fra arbejde! :) Det er et rigtigt rørende øjeblik og for mig det største skulderklap at få, når jeg ser jeres reaktion! 

Efter jeres fremvisning er slut, tager vi en snak om jeres albumdesign og så får I selvfølgelig også en online galleri, som kan deles med venner og familie. Og hvor alle billeder naturligvis kan downloades fra i højeste mulige opløsning og kvalitet.

BRYLLUPSALBUM

Som toppen af kransekagen, indkapsles vores samarbejde med et smukt bryllupsalbum af absolut højeste kvalitet. Albummet designer jeg til jer, efter jeres personlige ønsker og derefter bliver det håndlavet hos min producent i Portugal.

Der er mulighed for at se nærmere på albumsene allerede ved vores første møde - så I allerede derfra har I også dét, at glæde jer til. Det er så smukke, robuste og oser af kvalitet fra den ene ende til den anden. Der er masser af muligheder for coverfarver og tekst og ikke mindst layoutet fra første til sidste side.

classik-linen.jpg

- HJÆLP TIL PLANLÆGNINGEN & TIDSPLANEN
- PRØVEFOTOGRAFERING
- HELDAGSFOTOGRAFERING
- ALLE GODE BILLEDER REDIGERET I FARVE & S/H

- PERSONLIG FREMVISNING AF BILLEDER
- SLIDESHOW MED MUSIK
- LÆKKERT 30x30cm - 60 SIDERS BRYLLUPSALBUM

29.000 kr.
PAKKEN KAN SAGTENS TILPASSES JERES INDIVIDUELLE BEHOV.