
BRYLLUPSFOTOGRAF
TISVILDELEJE
* Alle film på denne side er smagsprøver på den version, man som kunde får. De fulde film varer 12-14 min.

SOLNEDGANGSBRYLLUP
I TISVILDELEJE
Efter at have sagt "JA" til hindanden i Kastelskirken, tog Gabriela, Mads og deres familier og venner d. 21.08.21, turen nordpå til Tisvildeleje Strandhotel. Mange gode drinks, lækker mad og de perfekte omgivelser dannede rammerne om den smukkeste dag hvor alt bare flaskede sig!
Filip og jeg (Niko) startede dagen med at ankomme til brudeparrets lejlighed på Frederiksberg, hvor Gabriela gjorde sig klar med sine brudepiger. Spændingen var til at mærke som den kun kan være på en bryllupsdag. Efter Gabriela havde fået kjolen på og alt var klart gik til Kastelskirken ved Kastellet, hvor Mads, familie og venner ventede på at de sidste inviterede skulle ankomme. Vejret var helt perfekt på denne smukke Københavnske sensommer eftermiddag. Og Kastelskirkens smukke lyse og åbne rammer var virkelig prikken over i'et.
Efter vielsens afslutning gik turen nordpå til Tisvildeleje Strandhotel på Sjællands smukke Nordkyst. Kort efter ankomsten begyndte gæsterne og familien at tjekke ind og efter en lille drink på terrassen, skulle der skæres bryllupskage. Inden middagen gik vi ned til stranden for at tage brudeparrets portrætter og igen viste vejret sig fra sin bedste side.
Efter en fantastisk middag med smukke taler og sjove indslag var det tid til cocktails og dansemoves! Og også her var jeg hyret til at spille op til fest som DJ, hvilket jeg selvfølgelig ikke siger nej til! Det blev en af de rigtig sene... lad os bare sige det sådan!
























